Mærsk aktier stiger på rygter om opjustering

I løbet af de sidste 9 dage er Mærsk aktierne steget ca. 15%. Ifølge Nordea skyldes stigningen rygter om en opjustering fra selskabet samt positive kvartalstal fra en japansk konkurrent.

Om der er hold i rygterne er for tidligt at sige. Nordea mener i hvert fald at det er for tidligt at købe Mærsk aktier. Den høje oliepris og risikoen for recession i USA, udgør stadig en betydelig risiko for den stolte danske virksomhed.

Personligt vil jeg ikke købe Mærsk aktier på baggrund af disse rygter. Hvis der kommer en officiel opdatering, tror jeg det kan styrke markedets tillid til aktien, og betyde kursstigninger udover dem der følger umiddelbart efter opjusteringen. Omvendt må man også gå ud fra at en eventuel opjustering, allerede er delvist indregnet i kursen (efter de seneste dages stigninger). Og hvis der ikke kommer en opjustering, kan det bestemt ikke udelukkes at aktien vil sive.

Jeg skal ikke gøre mig klog på sandsynligheden for en opjustering, men man kan da undre sig over at der skulle komme en opjustering, så kort tid efter offentliggørelsen af den store spareplan. Samtidig kan man spørge sig selv om Mærsk vil melde ud om en opjustering i en tid, hvor der stadig er stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation i USA.

2 replies on “Mærsk aktier stiger på rygter om opjustering”

  1. Vurderer også at Mærsk er røget for højt op lige på nuværende tidspunkt, så det er et spørgsmål om dage før det går den anden vej. Men på den langsigtede front ser det nok anderledes ud!

  2. Hej Jesper,

    Ja, jeg tror også at aktier i Mærsk, nok skal være en god investering på længere sigt. På kort sigt er der dog lidt for stor usikkerhed, så jeg venter med at købe.

Lukket for kommentarer.