Aktier i FirstFarms solgt

Fredag formiddag solgte jeg mine aktier i FirstFarms til kurs 134. Selskabets aktiekurs har været ganske upåvirket af de seneste måneders uro på aktiemarkedet. Aktiekursen var ganske vist oppe og vende i 160 kroner pr. aktie i slutningen af oktober, men faldet fra denne top tror jeg snarere skal betragtes som et normalt udsving.

Den seneste tids voldsomme kursfald på aktiemarkedet, har betydet at mange selskaber er kommet ned i en pris jeg finder attraktiv. Jeg tror stadig vi skal længere ned på kort sigt, men jeg har flere forskellige aktier i søgelyset, som jeg er klar til at springe på, når markedet bliver mere positivt.

Baggrunden for salget af mine FirstFarms-aktier er altså, at jeg tror på bedre afkast i en række andre selskaber. Derudover handles FirstFarms-aktien til en estimeret P/E-værdi på 174. Jeg mener stadig at selskabet rummer et stort potentiale, men samtidig har det ikke rigtig bevist noget endnu.

På 6-12 måneders sigt tror jeg altså at andre aktier vil være bedre investeringer, men jeg vil fortsætte med at følge FirstFarms, og formentlig vende tilbage til denne aktie på et senere tidspunkt.

Tags: , ,

One Response to “Aktier i FirstFarms solgt”

  1. Jesper Skov siger:

    FirstFarm var rigtigt nok oppe at vende, men jeg tror også du gør klogt i at satse anderledes i markedets nuværende situation. At den ikke er blevet synderlig påvirket af krisen kan også være et svaghedstegn.