I gennemgangen af aktieavancebeskatningen starter vi med at beskrive nogle metoder og regler, der anvendes under de forskellige principper for beregning af aktieavanceskat. Herefter beskrives principperne for aktier, der er ejet henholdsvis under og over 3 år. Reglerne gælder for almindelige private aktionærer. For at lette forståelsen af principperne, vil der blive givet eksempler. Gennemgangen er udarbejdet af Henrik Jensen.
| Først-ind-først-ud princip: | Har man flere aktier i samme selskab med samme rettigheder, og sælges kun en del af disse, anses de først anskaffede aktier for at være de først afståede. Reglen gælder uanset ejertid, og om aktierne er unoterede eller børsnoterede. |
| Aktie-for-aktie-metoden: | Under aktie-for-aktie-metoden anses den først erhvervede aktie for at være den først afstået aktie. |
| Gennensnitmetoden: | Afstås en del af en aktiebeholdning med samme rettigheder i et selskab, så skal hele anskaffelsessummen fordeles efter aktiernes pålydende mellem de afståede aktier og de beholdne aktier. |
| Skattefri bundgrænse: |
Ved skattereformen den 19. maj 1993 blev der indført en skattefri bundgrænse, der anvendes på på børsnoterede aktier, man har ejet i mere end tre år. Nedenstående tabel viser de skattefrie bundgrænser i forskellige indkomst år.
Opgørelsestidspunkt Aktiebeholdningens kursværdi 19/05/93 100.000 kr. 1994 103.000 kr. 1995 103.800 kr. 1996 106.600 kr. 1997 107.300 kr. 1998 110.200 kr. Ved et salg ser man på, om kursværdien af en beholdning af børsnoterede aktier inden for seneste tre år forud for salget har oversteget 110.200 kr. (1998 niveau). Har den det, vil en gevinst være skattepligtig. Se dog undtagelsen. Kursværdien opgøres som kursværdien af alle børsnoterede aktier uanset ejertid. Dog skal aktier i pensionsdepot ikke medregnes. Har ægtefæller været sammenlevende i mindst et år, beregnes kursværdien af aktiebeholdningerne under et. |
| Unoterede aktier: |
Aktierne kan værdiansættes til skattekurs eller til en værdi dokumenteret af en sagkyndig eller lignende. Overgår en unoterede aktie til at være børsnoterde, skal reglerne for børsnoterede aktier anvendes ved opgørelse gevinst og tab. Overgår børsnoterede aktie til unoterede, og kunne de sælges skattefrit, anvendes kursværdien på aktien ved overgangen. |
| Tegningsretter: |
Anskaffelsestidspunktet for aktier, anskaffet til faverørkurs ved udnyttelse af tegningsretter, er tidspunktet for erhvervelsen af de aktier, som de knytter sig til. Anskffelsestidspunktet for aktier, anskaffet til markedskurs ved udnyttelse af tegningsretter, er tegningstidspunktet. Anskaffelsessummen for tildelte tegningsretter er 0 kr. |
| Fondsaktier og aktieretter: | Anskaffelsessummen for tildelte aktieretter, fondsaktier er 0 kr. |
| Overgangregler for aktier anskaffet før 19. maj 1993: |
Overgangsreglen er for de aktionærer, som efter tidligere regler kunne have solgt aktier skattefrit efter tre år Er aktierne erhvervet før 19. maj 1993, kan man ved salg efter tre års ejertid vælge mellem kursværdien den 19. maj 1993 eller den faktiske købspris. Det valgte gælder for alle aktier i samme selskab. For tab gælder, at det maksimalt kan udgøre forskellen mellem aktiernes børskurs den 19. maj 1993 og salgsprisen. |
Herunder er reglerne for unoterede og børsnoterede aktier gennemgået. Som skrevet gælder reglerne for almindelige private aktionærer.
| Salg før tre års ejertid | Salg efter tre års ejertid | |
|
Unoterede og børsnoterede aktier. Sælges børsnoterede eller unoterede aktier, der er ejet under 3 år, beskattes en gevinst som kapitalindkomst. Tab modregnes i fortjeneste på aktier ejet i under 3 år, som enten den skattepligtige eller en ægtefælle har erhvervet. Kan tabet ikke udlignes i indkomstårets fortjenester, kan det modregnes i de 5 efterfølgende indkomstårs. Modregningen kan ske i eget eller ægtefælles fortjeneste. Beregning af tab og gevinst. Børsnoterede aktier: Gevinst/tab opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Unoterede aktier: Gevinst/tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. |
Unoterede aktier. Sælges unoterede aktier, der er ejet over i 3 år, beskattes en gevinst altid som aktieindkomst. Tab kan modregnes i aktieindkomst. Beregning af tab og gevinst. Gennemsnitsmetoden anvendes til beregning af tab og gevinst. For unoterede aktier anskaffet før 19. maj 1993 kan anvendes overgangsregler. Børsnoterede aktieværdi mindre end skattefri bundgrænse. Gevinster er skattefrie, og tab kan ikke fradrages. Børsnoterede aktierværdi større end skattefri bundgrænse. Gevinster beskattes som aktieindkomst, og tab kan modregnes i børsnoterede aktier ejet i mere end tre år. Tab kan fremføres i 5 år. Beregning af tab og gevinst. Gevinst/tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. |
Eksempel 1: Salg af børsnoterede aktier ejet i henholdsvis under og over 3 år.
| Køb 2. januar 1994: | Nom. 200.000 kr. til kurs 200 |
| Køb 4. august 1996: | Nom. 100.000 kr. til kurs 300 |
| Købt i alt: | Nom. 300.000 kr. |
| Salg 2. januar 1998: | Nom. 250.000 kr. |
Efter først-ind-først-ud princip anses alle aktier erhvervet den 2. januar 1994 (nom. 200.000 kr.) for afstået, og nom. 50.000 kr. af aktierne erhvervet den 4. august 1996 anses for afstået.
Aktierne erhvervet i 1994 har været ejet i over 3 år, og kursværdien har i hele perioden ligget over den skattefri bundgrænse på 110.200 kr (1998 niveau). En gevinst er derfor skattepligtig som aktieindkomst, og ved opgørelse af gevinsten skal gennemsnitsmetoden anvendes. Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ses der bort fra aktier, der ikke har været ejet i 3 år.
| Salg: | Nom. 200.000 kr. til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 200.000 kr. til kurs 200 | 400.000 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) | 400.000 kr. | |
Aktierne erhvervet i 1996 har ikke været ejet i 3 år. En fortjeneste beskattes som kapitalindkomst, og aktie-for-aktie-metoden skal anvendes.
| Salg: | Nom. 50.000 kr. til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 50.000 kr. til kurs 300 | 150.000 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) | 50.000 kr. | |
Eksempel 2: Salg af unoterede aktier ejet i henholdsvis under og over 3 år.
| Køb 2. januar 1994: | Nom. 200.000 kr. til kurs 200 |
| Køb 4. august 1996: | Nom. 100.000 kr. til kurs 300 |
| Købt i alt: | Nom. 300.000 kr. |
| Salg 2. januar 1998: | Nom. 250.000 kr. |
Efter først-ind-først-ud princip anses alle aktier erhvervet den 2. januar 1994 (nom. 200.000 kr.) for afstået, og nom. 50.000 kr. af aktierne erhvervet den 4. august 1996 anses for afstået. Fortjenesten beregnes efter gennemsnitsmetoden for både aktier erhvervet før og efter 3 års ejertid. Gennemsnitsmetoden anvendes også til opgørelsen af anskaffelsessummen for de beholdne aktier.
Efter gennemsnitsmetoden fordeles den samlede anskaffelsessum efter forholdet mellem den nominelle værdi af den enkelte afståelse og den nominelle værdi af den samlede beholdning af aktier.
Den samlede nominelle værdi er 300.000 kr. og den samlede anskaffelsessum er 700.000 kr. Anskaffelsessummen for aktierne anskaffet i 1993 (nom. 200.000 kr.), der er ejet i over 3 år, kan beregnes som:
(700.000 * 200.000)/300.000 = 466.667 kr.
En gevinst er skattepligtig som aktieindkomst og beregnes som:
| Salg: | Nom. 200.000 kr. til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 200.000 kr. til…………… | 466.667 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) | 333.333 kr. | |
Anskaffelsessummen for de solgte nom. 50.000 kr., der er anskaffet i 1996 og dermed ejet i under 3 år, bliver:
(700.000 * 50.000)/300.000 = 116.667 kr.
En gevinst er skattepligtig som kapitalindkomst og beregnes som:
| Salg: | Nom. 50.000 kr. til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 50.000 kr. til…………… | 116.667 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) | 83.333 kr. | |
Anskaffelsessummen for beholdne aktier (nom. 50.000 kr.) kan beregnes som:
(700.000 * 50.000)/300.000 = 116.667 kr.
Eksempel 3: Salg af unoterede aktier ejet i henholdsvis under og over 3 år samt salg af tegningsretter.
| Køb 2. januar 1994: | Nom. 200.000 kr. til kurs 200 |
| Køb 4. august 1996: | Nom. 100.000 kr. til kurs 300 |
| Købt i alt: | Nom. 300.000 kr. |
| 20. december 1997: | Tildelte tegningsretter til tegning af nom. 100.000 kr.aktier til kurs 105. |
| Salg 2. januar 1998: | Nom. 250.000 kr. |
| Salg 2. Januar 1998: | Tegningsretterne for 200.000 kr. |
Tegningsretterne anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne. Det betyder, at 2/3 anses for anskaffet i 1994 og 1/3 i 1996. Tegningsretterne anses for anskaffet til det beløb, der skal erlægges ved tegning af aktier dvs. 105.000 kr., og dette beløb tillæges afståelsessummen. Afståelsessummen bliver således i alt 305.000 (200.000 kr. + 105.000 kr.), der skal fordeles med 2/3 på tegningsretterne anskaffet i 1994 (203.000 kr.) og 1/3 på tegningsretterne anskaffet i 1996 (101.667 kr.) Anskaffelsessummen for aktier og tegningsretter bliver 805.000 kr. (aktier=700.000 kr. + tegningsretter=105.000 kr.).
Den nominelle værdi af tegningsretterne er lig med den nominelle værdi på de aktier, som retterne giver adgang til at tegne, d.v.s. i alt 100.000. Da 2/3 anses for anskaffet i 1993, er det nominelle beløb 66.667 kr., og det nominelle beløb for de resterende, der anses for anskaffet i 1996, er 33.333 kr. Den nominelle værdi for den samlede beholdning udgør herefter 400.000 kr. (aktier=300.000 kr. + tegningsretter=100.000 kr.).
Ved salget skal der efter gennemsnitsmetoden ske en fordeling af afståelsessummen. Anskaffelsessummen for de solgte nom. 66.6667 kr. tegningsretter, der anses for anskaffet i 1994 og dermed ejet i over 3 år, bliver:
(805.000*66.667)/400.000 = 134.167 kr.
En gevinst er skattepligtig som aktieindkomst og beregnes som:
| Afståelsessum: | Tegningsretter erhvervet i 1994 | 203.333 kr. |
| Anskaffelsessum: | Tegningsretter erhvervet i 1994 | 134.167 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) | 69.166 kr. | |
Anskaffelsessummen for de solgte nom. 33.333 kr. tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996 og dermed ejet i under 3 år, bliver:
(805.000*33.333)/400.000 = 67.083 kr.
En gevinst er skattepligtig som kapitalindkomst og beregnes som:
| Afståelsessum | Tegningsretter erhvervet i 1996 | 101.667 kr. |
| Anskaffelsessum | Tegningsretter erhvervet i 1996 | 67.083 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) | 34.584 kr. | |
Anskaffelsessummen for aktierne anskaffet i 1993 (nom. 200.000 kr.), der er ejet i over 3 år, kan beregnes som:
(805.000 * 200.000)/400.000 = 402.500 kr.
En gevinst er skattepligtig som aktieindkomst og beregnes som:
| Salg: | Nom. 200.000 kr. til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 200.000 kr. til…………… | 402.500 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) | 397.500 kr. | |
Anskaffelsessummen for de solgte nom. 50.000 kr., der er anskaffet i 1996 og dermed ejet i under 3 år, bliver:
(805000 * 50.000)/400.000 = 100.625 kr.
En gevinst er skattepligtig som kapitalindkomst og beregnes som:
| Salg: | Nom. 50.000 kr. til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Anskaffelsesværdi: | Nom. 50.000 kr. til…………… | 100.625 kr. |
| Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) | 99.375 kr. | |
Anskaffelsessummen for beholdne aktier (nom. 50.000 kr.) kan beregnes som:
(805000 * 50.000)/400.000 = 100.625 kr.
Aktiebogen tager forbehold for fejl og mangler og fralægger sig ethvert ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af informationer i Aktiebogen.