Investering i aktier og obligationer

Aktier i Sjælsø Gruppen
Indtil regnskabsaflæggelsen i starten af marts, var Sjælsø Gruppens aktiekurs faldet med 53% siden toppen for lidt under 2  år siden. I perioden efter regnskabet steg kursen med ca. 12% til kurs 143,50, men nu er kursen igen faldet tilbage til 120. Er det tid til at købe op?

Tilbage i midten af januar, var kursen helt nede i 106,50 kr. pr. aktie, men steg efterfølgende på ledelsens udmelding om at aktien er markant undervurderet. Derfor har man igangsat et aktietilbagekøbsprogram, og foreslået et ekstraordinært stort udbytte på 4 kr. pr. aktie.

Det er dog ikke helt uden grund, at aktien er faldet i forhold til toppen. I starten af januar nedjusterede selskabet forventningerne for 2007. Ved regnskabsaflæggelsen i marts blev markedets forventninger dog indfriet, og som nævnt steg kursen.

Ved en aktiekurs på 120,50 kr. pr. aktie, handles Sjælsø Gruppen til en forventet P/E på omkring 4 (baseret på forventningerne om et overskud før skat på 800 mio. i 2008). Dette er en af de laveste P/E-værdier for danske aktier pt. Sjælsø Gruppen har præsteret pæne resultater gennem en årrække, og den lave P/E-værdi kan derfor undre.

En del af forklaringen på den lave P/E-værdi og det store fald i aktiekursen (siden toppen), skal findes i kreditkrisen og afmatningen på boligmarkedet. Selskabets ledelse har dog givet udtryk for, at det store kursfald er en overreaktion, og markedet ikke har taget hensyn til, at Sjælsø Gruppen har flyttet sit primære fokus fra boliger til private til det mere stabile marked for erhvervsejendomme. Derudover forventer selskabet, at de negative effekter af kreditkrisen, vil aftage i løbet af 2008. Derudover er selskabet ikke længere nær så afhængig af det risikobetonede københavnske ejendomsmarked. Aktiviteterne i Sverige og Polen udgør en stadig større andel.

Disse ting tyder altså på, at der er udsigt til lavere risiko i denne aktie, og jeg mener derfor den er særdeles attraktivt prissat. Den øgede eksponering mod Polen, finder jeg også interessant.

Nordea har fornylig nedjusteret aktien fra køb til hold, fordi de ikke tror på, at selskabet vil opleve faldende resultat i 2009. Nordea giver dog stadig Sjælsø-aktien et kursmål på 146 kroner pr. aktie (et stigningspotentiale på 21%).

B&O nedjusterer igen
For anden gang i 2008 må B&O skuffe aktiemarkedet med en kraftig nedjustering. Forklaringen er at selskabet er hårdt presset på sine kerneområder og kernemarkeder.

Så sent som i januar måtte B&O også nedjustere forventningerne, og nu blot et par måneder senere, nedjusterer selskabet igen. Inden disse negative meldinger, så jeg positivt på B&O, men to markante nedjusteringer på så kort tid, ødelægger aktiemarkedets tillid til selskabet.

Dagens nedjustering tyder desuden på, at B&O har større problemer end først antaget. Sammenholdt med de usikre udsigter for verdensøkonomien, mener jeg, at B&O går en svær tid i møde. Aktien er faldet ca. 50% siden den første nedjustering, men den kan sagtens komme længere ned. Der vil sikkert komme en mindre rebound om et par dage, men jeg tror det er kortvarigt, og under alle omstændigheder er det ren spekulation at satse på.

Langsigtet rummer B&O stadig potentiale, men jeg tror vi skal kunne øjne lysere tider for verdensøkonomien i horisonten, før aktien bliver interessant igen.

DS Norden falder efter regnskab
Selvom DS Norden overgik egne og analytikernes forventninger til resultatet for 2007, faldt aktien alligevel ca. 5% efter dagens regnskabsaflæggelse. Markedet er skuffet over selskabets forventninger til fremtiden.

For regnskabsåret 2008 forventer DS Norden et overskud i intervallet 2,6 – 4 mia. kr. Selv hvis overskuddet lander i den lave ende af dette interval, handles DS Norden fortsat til en forholdvis lav P/E-værdi – i hvert fald hvis man sammenligner med andre selskaber i C20-indekset. Sammenligner man derimod med Nordens historiske P/E-værdier, vil der være tale om en høj prissætning, og så er aktien jo ikke så attraktiv.

Omvendt er DS Nordens Net Asset Value (NAV) opgjort til 685 kr. pr. aktie pr. medio november 2007. Dette indikerer at den nuværende aktiekurs er for lav.

Trods dagens fald til kurs 497, har kursen dog været endnu længere nede. For halvanden måned siden var kursen helt nede i 389 kr. pr. aktie.

Jeg mener der er potentiale i DS Norden, men på kort sigt vil aktien blive presset af de skuffende forventninger til fremtiden. Der er desuden tale om en konjunkturfølsom aktie, og sålænge der er så stor usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, venter jeg med at medtage dette selskab i min portefølje.

NKT Holding A/S skuffede en lille smule
Trods overskud tæt på 1 mia. skuffede NKT investorerne, og aktien faldt et par procent efter fremlæggelsen af regnskabet. Væksten i omsætningen overgik analytikernes forventninger, men overskudet lå en lille smule under analytikernes forventninger.

For regnskabsåret 2008 venter NKT Holding A/S yderligere vækst i omsætningen, men overskudet forventes at være på linie med det netop offentliggjorte resultat for 2007.

NKT betragtes af de fleste aktieanalytikere som en vækstaktie, men spørgsmålet er o den skal prissættes som en vækstaktie, når den ikke umiddelbart levere vækst i overskudet? I skrivende stund handles NKT til en P/E værdi omkring 12, hvilket er ganske lavt for en vækstaktie, og dette prisniveau forklarer hvorfor stort set alle finanshuse har en købsanbefaling på aktien.

Men hvis NKT ikke kan leve op til vækstaktie-prædikatet, er prissætningen måske pludselig ikke super attraktiv længere. I mine øjne rummer aktien stadig et stort potentiale, men nogle investorer havde måske håbet på en opjustering i forbindelse med regnskabet. Den kom ikke, og der kan derfor gå noget tid, før NKT leverer andre “kurstriggere”. Personligt venter jeg derfor lidt endnu med at gå ind i denne aktie.

Undgå biotekvirksomheder i krisetider
I disse tider med krisestemning på de finansielle markeder, kan det være svært for biotekvirksomheder, og andre firmaer indenfor forskning og udvikling, at skaffe den nødvendige kapital til sikring af driften. For nogle virksomheder kan krisen på finansmarkedet være livstruende, og det rammer naturligvis aktiekursen.

Biotekvirksomheder, firmaer indenfor forskning og udvikling, og andre virksomheder der endnu ikke har nået break even, er afhængige af kapitaltilførsler, for at kunne finansiere driften indtil de når break even. Eksempler på sådanne virksomheder er Pharmexa og NanoCover.

I tider som disse, hvor aktiemarkedet er præget af stor usikkerhed, er investorerne mere forsigtige, og derfor kan det være svært for ovennævnte virksomheder at skaffe den nødvendige kapital. Uanset om det er livstruende for den enkelte virksomhed eller ej, vil det højst sandsynligt påvirke aktiekursen negativt.

Jeg har tidligere opnået pæne afkast ved investering i biotekvirksomheder som Pharmexa og TopoTarget. Men på det seneste har jeg også tabt på aktier som Pharmexa og NanoCover. Dette indlæg er således tænkt som en huskeseddel til mig selv, om at være mere forsigtig med investering i biotekaktier og lignende, i perioder med så stor usikkerhed. Biotek kan være en god investering, men i tider med så stor usikkerhed, mener jeg ikke at afkastpotentialet står mål med den øgede risiko.

Aktier i H+H International
H+H International er en af de mest undervurderede aktier på børsen. Så kontant er AktieUgebrevet i deres vurdering. Vi kigger nærmere på selskabet her.

H+H International producerer beton til byggeindustrien og må derfor betegnes som en cyklisk aktie. Samtidig er selskabet dog i høj grad eksponeret mod vækstmarkedet Østeuropa, som er kendetegnet ved et stort behov for nye boliger.

I skrivende stund er aktiekursen for H+H International faldet med over 50% i løbet af de sidste 7 måneder. Dette til trods for at kursen faktisk steg 13% for en måneds tid siden, da selskabets ledelse offentliggjorde et aktietilbagekøbsprogram, idet ledelsen mener at aktiekursen er for lav.

Det er bestyrelsens opfattelse, at den aktuelle kurs på selskabets B-aktie ikke afspejler selskabets værdi og evne til at skabe værdi for selskabets aktionærer gennem de fremtidige pengestrømme (kilde: aktie-nyt.dk)

Selvom aktien steg 13% på denne meddelelse, kan man spørge sig selv, om der ikke er plads til yderligere kursstigninger? Ville ledelsen melde så klart ud, at de mener at aktien er undervurderet, hvis den kun var 13% undervurderet. Personligt tror jeg at denne melding, er et udtryk for at selskabet er kernesundt, og at vi kan forvente en positiv nyhedsstrøm. Dette bør medføre kursstigninger.

For lidt over 4 måneder siden, fik H+H Internationals aktier en købsanbefaling fra Danske Bank med et kursmål på 3100 kr. pr. aktie. Med den seneste tids kursfald, er dette kursmål nok urealistisk indenfor overskuelig fremtid, men det understreger potentialet. AktieUgebrevet forudser en stigning i aktiekursen på op imod 80%, men pointerer samtidig at der er tale om en langsigtet investering. Selskaber har været, og er fortsat i en fase med ekspansion og opførelse af nye fabrikker i Østeuropa. Der vil gå 3-4 år, før denne investeringsfase for alvor slår igennem på bundlinien. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi skal vente så lang tid på kursstigninger. Disse vil komme så snart aktiemarkedet kan øjne de gode økonomiske resultater i horisonten (husk at aktiekurser dannes ud fra forventninger om fremtidig indtjening).

På kort sigt, er det dog vigtigt at huske at aktier i H+H International er en cyklisk investering. Det er ikke utænkeligt at denne og andre cykliske aktier vil blive ekstra hårdt ramt af den nuværende uro på aktiemarkedet, og frygten for lavere vækst i den globale økonomi.

Derudover skal det siges, at det ikke er helt uden grund, at aktien er faldet så meget. Selskabet kom i efteråret med en nedjustering af forventningerne til årets resultat, hvilket dels skyldes træg afsætning på det tyske marked. Hvis dette problem fortsætter, og eventuelt breder sig til andre markeder, vil det naturligvis få betydning for aktiekursen.

Personligt venter jeg til aktiemarkedet har stabiliseret sig lidt. Så vil jeg til den tid vurdere om aktier i H+H International skal tilføjes til min portefølje.

Tekniske aktieanalyser
Tredje og foreløbig sidste del af vores artikelserie om tekniske aktieanalyser, giver dig endnu flere værktøjer til, at finde de bedste tidspunkter for køb og salg af aktier.

RSI – Er en aktie overkøbt eller oversolgt?

Hvis en aktie er overkøbt, er det tegn på at den er overvurderet og skal ned i kurs. Hvis aktien derimod er oversolgt, er det tegn på at den er undervurderet og, at kursen bør stige. RSI (Relative Strength Index) angiver det relative forhold mellem en periodes stigninger i aktiekursen, og periodens kursfald. Normalt siger man, at en RSI værdi på 70 eller derover, tyder på en overkøbt aktie, mens en RSI værdi på 30 eller derunder, tyder på en oversolgt aktie. En RSI værdi på 70 eller derover, kan altså være argument for salg af aktien, mens en værdi på 30 eller derunder, kan være argument for køb af aktien.

Udover RSI kurvens absolutte værdi, kan det være en god idé, at se på kurvens relative udvikling i forhold til den faktiske aktiekurs. Hvis RSI kurven f.eks. stiger eller falder samtidig med at den faktiske aktiekurs er stabil, kan det være tegn på, at aktiekursen snart skal i samme retning som RSI kurven.

Langt de fleste programmer til tekniske aktieanalyser omfatter RSI grafer.

Stochastic fanger aktiekursens trendvendinger

I forlængelse af RSI, ligger stochastic som en metode til at fange trendvendinger i aktiekursen. Denne metode går ud fra, at en akties slutkurs ligger tættere på en given periodes højeste kurs i et stigende aktiemarked, og tættere på periodens laveste kurs i et faldende aktiemarked.

Stochastic grafen består af to kurver (en hurtig kaldet %K, og en langsom kaldet %D), der begge kan antage værdier mellem 0 og 100. Hvis en eller begge kurver har værdier over 80, tyder det på at aktien er overkøbt, mens værdier under 20 tyder på at aktien er oversolgt.

Derudover giver det et købssignal, hvis %K-kurven bryder op gennem %D-kurven. Omvendt giver det et salgssignal, hvis %K-kurven bryder ned gennem %D-kurven.

Du kan læse mere om stochastic her.

Aktieanalyser med skulder-hoved-skulder-formationer

Nogle gange bevæger aktiekurser sig i det man kalder skulder-hoved-skulder formationer. Dette er illustreret i grafen til venstre. Den grønne linie ved formationens bund, kaldes for nakkelinien (eller neckline). Hvis aktiekursen bryder igennem nakkelinien i nedadgående retning, er dette tegn på at aktien er gået ind i en nedtrend, og det kan således være et godt tidspunkt at sælge aktien. I grafen til venstre ses, at aktiekursen faldt med lidt over 30 kurspoint efter nakkelinien blev brudt. Dette kursfald svarer nogenlunde til differencen mellem skulder-hoved-skulder-formationens toppunkt og formationens nakkelinie, og det er en ganske typisk udvikling. Ved negativt brud på nakkelinien vil kursen ofte først finde støtte, når den er faldet hvad der svarer til differencen mellem skulder-hoved-skulder-formationens toppunkt og nakkelinien.

Var kursen ikke brudt igennem nakkelinien i nedadgående retning, men derimod fortsat op over skulder-hoved-skulder-formationens toppunkt, indikerer dette en fortsættende optrend.

Tekniske og fundamentale aktieanalyser

Som afrunding på denne trilogi om tekniske aktieanalyser, er det vigtigt at understrege farligheden ved udelukkende at foretage investeringer på baggrund af tekniske analyser. Ændringer af trends i aktiekursen opstår ofte som følge af fundamentale nyheder (f.eks. opjusteringer, nedjusteringer osv.). Man bør derfor udvælge sine aktier igennem analyser af selskabernes fundamentale forhold. Dernæst kan man bruge teknisk aktieanalyse til timing af tidspunkterne for køb og salg af de pågældende aktier.

Teknisk aktieanalyse
I del 2 i trilogien om teknisk aktieanalyse, introducerer vi glidende gennemsnit, som et simpelt værktøj til forudsigelse af fremtidige aktiekurser.

Inden du giver dig i kast med teknisk aktieanalyse, er det vigtigt at huske, at der ofte er lige så mange meninger om hvad den tekniske analyse af en bestemt aktie fortæller, som der er analytikere. Teknisk analyse af aktier er altså underlagt din personlige vurdering.

Glidende gennemsnit

En af de mest udbredte metoder til teknisk aktieanalyse, er glidende gennemsnit – også kaldet moving average (forkortet MA). Der findes forskellige glidende gennemsnit, men MA50 og MA200 er blandt de mest anvendte. Andre anvender dog f.eks. MA7 og MA21. MA50, altså 50 dages glidende gennemsnit, er gennemsnitskurser for de foregående 50 dage. Grafen for 50 dages glidende gennemsnit er altså mere jævn, end grafen for den faktiske aktiekurs. Jo flere dage det glidende gennemsnit dækker over, desto mere jævn, vil grafen være.

Figur 1 viser en graf over den faktiske aktiekurs (blå), MA50 (lyserød) og MA200 (sort). Den røde linie skal vi ikke bruge i denne sammenhæng. Det ses tydeligt at MA50 er mere jævn end den faktisk aktiekurs, og at MA200 er mere jævn end MA50.

Når den faktiske aktiekurs bryder MA50 i opadgående retning, så er der tale om et tidligt købssignal. Når den faktiske aktiekurs bryder MA50 i nedadgående retning, så er der tale om et tidligt salgssignal. Begge dele sker flere gange i figur 1.

Hvis det korte glidende gennemsnit (i vores tilfælde MA50) bryder under det lange glidende gennemsnit (i vores tilfælde MA200), indikerer det en fortsættende nedtrend. Hvis MA50 bryder over MA200, indikerer det en fortsættende optrend. Førstnævnte sker i slutningen af figur 1, og sidstnævnte sker i starten af figur 1.

Det stærkeste købs-/salgssignal opnås, hvis kursgrafen bryder igennem et gennemsnit, hvor både kursgrafen og gennemsnittet har samme retning.

I del 1 af vores artikelserie om teknisk analyse, kan du se hvordan du før adgang til grafer over aktiekurser og glidende gennemsnit.

Teknisk analyse af aktier
Denne artikel er første artikel i en trilogi om teknisk analyse af aktier. Her kigger vi på hvad teknisk analyse er for noget, hvad det kan bruges til, og hvordan man kommer igang med denne form for aktieanalyse.

Hvad er teknisk analyse?

Teknisk analyse er en analyseform, hvor man ud fra handelsmønstre og historisk kursudvikling, forsøger at forudsige den fremtidige kursudvikling for en aktie. Man kan altså bruge teknisk analyse som supplement til fundamental analyse, og derigennem maksimere afkastet ved sine investeringer.

Hvad bruges teknisk aktieanalyse til?

Teknisk analyse bruges til at spotte, hvornår aktiekursernes trends ændrer sig. Altså hvornår en opadgående trend ændrer sig til en nedadgående trend, eller omvendt. På den måde kan man bruge teknisk analyse til at optimere tidspunktet for køb og salg af de enkelte aktier, således at man køber når kursen er lavest, og sælger når aktiekursen er højest.

Hvordan kommer jeg igang?

Teknisk analyse bygger på historiske kursdata, og en række forskellige matematiske beregninger over disse kursdata, som munder ud i forskellige grafer. Man skal altså have adgang til disse kursdata, beregninger og grafer, for at kunne lave tekniske analyser. Selvom det er muligt at lave beregningerne og graferne selv (hvis blot man har de nødvendige kursdata), så frarådes denne løsning, da det er alt for besværligt. Brug i stedet en af de tjenester, der stiller både kursdata, beregninger og grafer til rådighed, f.eks.:

Euroinvestor Plus (koster i skrivende stund 495,- for et år).

Nordnet WinTrade (koster i skrivende stund 99,- pr. måned).

Programmet Vikingen.

Det gratis amerikanske open source program, EclipseTrader.

I de næste artikler i denne serie om teknisk analyse af aktier, kan du se hvordan du tolker de grafer, som programmerne laver.

Gode aktier ved recession
Med risikoen for en recession i USA in mente, har Jyske Bank udpeget nogle sikre og gode aktier, som banken tror på – selv i recessionstider. De har desuden udpeget nogle aktier, som er særligt følsomme overfor en recession.

Jyske Bank har opgjort de enkelte aktiers recessionsfølsomhed, ud fra hvor meget en recession i USA vil påvirke selskaberne indtjening pr. aktie.

Sikre og gode aktier, hvis indtjening kun vil falde 0-5% som følge af en recession i USA:

Coloplast.

G4S.

Novo Nordisk.

Bavarian Nordic.

Lundbeck.

Danske Bank.

Nordea.

Tryg Vesta.

FLS.

Gode men knapt så sikre aktier, hvis indtjening pr. aktie vil falde 5-15% ved en recession i USA:

Danisco.

Carlsberg.

William Demant.

Royal Unibrew.

Novozymes.

DSV.

NKT.

ØK.

Rockwool.

B&O.

D/S Torm.

Knapt så gode aktier ved en recession i USA (indtjeningsfald på 15-25% pr. aktie):

Sanistål.

IC Companys.

Topdanmark.

A.P. Møller -Mærsk.

Dårlige aktier, hvis der bliver recession i USA (fald i indtjeningen pr. aktie på 25-45%):

GN Store Nord.

SAS.

Det skal bemærkes at denne fremstilling udelukkende omfatter effekterne af en recession i USA. Der er jo mange andre forhold, der har betydning i dannelsen af aktiekurser for de pågælgende selskaber. Aktier der er meget påvirkelige overfor en recession i USA, kan stadig være gode aktier, men ved udsigt til en sådan recession, må risikoen betegnes som høj ved disse aktier.