Thailandske aktieindeks

Generel information om SET: Thailandske aktie indeks og fridage på SET.

Den thailandske børs, The Stock Exchange of Thailand (forkortet SET herefter) opererer med to primære indeks, nemlig SET-indekset, der er totalindekset, samt SET50-indekset der omfatter de 50 største aktier. Beregningen af begge indeks er baseret på markedsværdien af de aktier, som indeksene beregnes udfra.

SET-indekset blev indført den 30. april 1975 og omfattede 21 selskabers aktier ultimo året. I dag omfatter indekset ca. 425 aktier. SET50-indekset blev introduceret den 16. august 1995. Både SET- og SET50-indekset havde kurs 100 ved deres introduktion.

SET50 blev konstrueret for at kunne imødekomme fremtidig udstedelse af futures og options på indekset. Selvom det “nye” indeks kun omfatter 50 selskabers aktier, vil det repræsentere hovedparten af hele børsens markedsværdi. SET50- indekset vil derfor bevæge sig stort set som totalindekset, SET. SET50-indekset omfatter børsens 50 største og mest omsatte værdipapirer. Målet for størrelse og omsætning er markedsværdi. Udvælgelsen af aktier til SET50-indekset sker udfra følgende 3 kriterier:

  1. Aktien skal have været blandt de 150 mest omsatte aktier på SET i mindst 12 måneder.
  2. Aktiens gennemsnitlige månedlige omsætning på SET skal have været større end 50% af den gennemsnitlige månedlige omsætning pr. aktie i mindst 75% af perioden (mindst 6 mdr.) forud for udvælgelsen.
  3. Aktien skal have været noteret og handlet på SET i over 6 måneder forud for dens udvælgelse.

Hvis flere end 50 aktier opfylder kriterierne, vælges de 50 aktier, hvis gennemsnitlige omsætning har været størst i perioden forud for udvælgelsen. Lever færre end 50 aktier op til kriterierne modificeres kriterium nummer 2. Det sker ved at reducere 50%-kriteriet nedefter i 5-procent intervaller indtil der kan vælges 50 aktier. Udvælgelsen af aktierne til SET50-indekset sker to gange om året: 1 til 30 juni og 1 til 31 december. Foruden de to omtalte primære indeks beregnes der i dag 30 branche indeks. Alle indeks beregnes og er tilgængelige “real time” for medlemmerne af børsen.

SET havde og har lukket på følgende dage i 1998:980101: New Year’s Day

980211: Makha Bucha Day

980406: Chakri Memorial Day

980413 to 980415: Songkran Festival

980501: National Labour’s Day

980505: Coronation Day

980511: Visakha Bucha Day

980701: Mid Year’s Closing day

980709: Buddhist Lent Day

980812: H.M. the Queen’s Birthday

981023: Chulalongkorn Day

981207: H.M. the King’s Birthday

981210: Constitution Day

981231: New Year’s Eve